Jels Voldsted er værkstedet, hvor vi arbejder med det kreative i køkkenet – hvor vi laver sanselig mad. I Glassalen, hvor vi opfinder nye måder at opdække et festligt bord. I Cafeen hvor vi skruer op for den særlige stemning. I den omkringliggnde natur – hvor vi arrangerer kulturelle arrangementer for skovens gæster. Er du til mad – servering – cafe – smil og sved, så klik forbi.
Læs mere
Skov og Byg er værkstedet, hvor vi forvandler drenge til mænd og piger til kvinder. Hos os får du masser af frisk luft, kontakt til de store muskelgrupper, gode kollegaer som du kommer til at arbejde tæt sammen med – og det er også her du får benzinlugt på tøjet, og jord under neglene. Er du til træ – maskiner - benzin – smil og sved så klik forbi.
Læs mere
Fabrikken er værkstedet, hvor maskinerne synger i kor, og trucken kører rundt på lageret med gaflen læsset med træ. Det er også hos os, de store lastbiler kommer og henter vores færdige produkter, hvis vi ikke selv bringer dem ud med vores egen lastbil. Er du til store maskiner - lære at køre truck og lastbil – lugten af træ og harpiks så klik forbi.
Læs mere
Køkkenet er Troldærs vigtigste værksted. Det er os, der sørger for, at de andre har benzin på motoren, ved at tilberede lækker og farverig mad 5 gange om dagen. Kan du lide at have travlt – lave god og økologisk mad – være en del af et hold, der bakker hinanden op og hjælper hinanden så klik forbi.
Læs mere
Metal er værkstedet for os, der kan lide at svejse,”bukke”, skære i jern, og få nye ideer. Hos os lærer du alt det, du skal vide om metal, så du kan komme i gang med at producere elementer i skyggen af flammer, gnister og brand. Kan du lide at blive beskidt – svejse – nørde – samarbejde og være med i skabelse af nye produkter så klik forbi.
Læs mere