• 74 55 11 66

Vores værksteder

Om Jels Volsted

Jels Voldsted er værkstedet, hvor vi arbejder med det kreative i køkkenet – hvor vi laver sanselig mad. I Glassalen, hvor vi opfinder nye måder at opdække et festligt bord. I Cafeen hvor vi skruer op for den særlige stemning. I den omkringliggnde natur – hvor vi arrangerer kulturelle arrangementer for skovens gæster. Er du til mad – servering – cafe – smil og sved, så klik forbi.

Læs mere
Om Skov og byg

Skov og Byg er værkstedet, hvor vi forvandler drenge til mænd og piger til kvinder. Hos os får du masser af frisk luft, kontakt til de store muskelgrupper, gode kollegaer som du kommer til at arbejde tæt sammen med – og det er også her du får benzinlugt på tøjet, og jord under neglene. Er du til træ – maskiner - benzin – smil og sved så klik forbi.

Læs mere
Om Fabrikken

Fabrikken er værkstedet, hvor maskinerne synger i kor, og trucken kører rundt på lageret med gaflen læsset med træ. Det er også hos os, de store lastbiler kommer og henter vores færdige produkter, hvis vi ikke selv bringer dem ud med vores egen lastbil. Er du til store maskiner - lære at køre truck og lastbil – lugten af træ og harpiks så klik forbi.

Læs mere
Om Køkkenet

Køkkenet er Troldærs vigtigste værksted. Det er os, der sørger for, at de andre har benzin på motoren, ved at tilberede lækker og farverig mad 5 gange om dagen. Kan du lide at have travlt – lave god og økologisk mad – være en del af et hold, der bakker hinanden op og hjælper hinanden så klik forbi.

Læs mere
Om Metal

Metal er værkstedet for os, der kan lide at svejse,”bukke”, skære i jern, og få nye ideer. Hos os lærer du alt det, du skal vide om metal, så du kan komme i gang med at producere elementer i skyggen af flammer, gnister og brand. Kan du lide at blive beskidt – svejse – nørde – samarbejde og være med i skabelse af nye produkter så klik forbi.

Læs mere

Læs 2. udgave af vores magasin (December 2023)

MacBook Air - 1 (2)

FØLG DAGLIGDAGEN PÅ TROLDKÆR

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

2 days ago

Troldkærskolen

Ugen der kommer - uge 16

Mandag den 15. april tager vi hul på ugen og følger rytmen med udfordringer og produktion på værkstederne mandag, tirsdag og torsdag - husmøder og Himmel og Hav onsdag samt Krop og Luft fredag.
En lille delegation fra Troldkær tager mandag en tur til Ikast-Brande Kommune for at mødes i samarbejdet omkring en elev.

Tirsdag den 16. april får vi gæster fra Vejen Kommune samt besøg fra vores hjemmesidemand, med henblik på at give vores virtuelle udtryk et ansigtsløft.
Efter aftensmaden drager en flok mod Vojens for at overvære 3. kamp i finaleserien i ishockey mellem Sønderjyske og Esbjerg. Der er afgang kl. 18.15.

Onsdag den 17. april vil vi efter hus- og trivselsmøderne og formiddagskaffen arbejde med CV`er. Et CV kan forstås som livsforløb, og øvelsen denne formiddag går ud på at opsummere eventuel erhvervserfaring, uddannelse og kompetencer.
Onsdag over middag er der mulighed for handletur og tilbud om NADA og massage.

Torsdag den 18. april tager en gruppe medarbejdere til STU-træf i Nyborg for at tilegne viden og inspiration, og for at netværke med samarbejdspartnere.

Fredag den 19. april afrunder vi ugen med tre bevægelsestilbud - svømning, gåtur og boldspil i hallen.

Søndag den 21. april er elever og personale med til at skabe rammerne for en konfirmationsfest på Jels Voldsted.

Mandag den 22. april holder personalegruppen møde hele dagen, og alle elever har her mulighed for at arbejde med individuelle læringsmål.

Rigtig god uge til alle☀️
...

5 days ago

Troldkærskolen

På tirsdag skal vi til Vojens og heppe på Sønderjyske 👏👏 Carsten og Søren er klar 😊 ...

På tirsdag skal vi til Vojens og heppe på Sønderjyske 👏👏 Carsten og Søren er klar 😊
Load more

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk